lørdag den 7. januar 2012

Poul faldt og Svovldioxid flækkede sit knæ.

"Lang tid siden hva'?" 

Tjoo, det kan jeg nok ikke modsige. Det er lang tid siden, og det er der en grund til. Jeg har simpelthen ikke kunne tage mig sammen. Sådan er det ofte. Jeg tænker: "Så Thomas. Nu skal du igang igen; op på hesten!" og så sker der det mærkværdige at jeg tænder for dummekassen og ser ligegyldige programmer på den lysende HD skærm. Det er lige før, at jeg kan opsummere min dovenskab således. Skræmmende. Jeg lover mig selv mange ting og, som oftest sker det ikke. Det er lidt noget lort. 

Gi' en hånd til Poul og Svovldioxid

*applaus*

...Poul havde det ekstra godt den dag. Han havde fået det helt rigtige ben ud af sengen, og havde ikke drømt om andet end flødeisbjerge og karamelfloder. "Nøj, hvor har jeg det godt i dag!" sagde han højt i sit hoved. Mens Poul gik en tur i hans yndlings skov, hørte han en lavmælt fløjten hinsides de massive trærødder. Det var Svovldioxid der fløjtede.


"Hej Svovldioxid!" kaldte Poul.
"Phy, phyy, phyy, phyy, phy, phyyyyy!"
"Hvad fløjter du?"
"Kenya's nationalmelodi."
"Sejt!..."
"Da jeg vågnede i morges havde jeg vildt ondt i maven," sagde Svovldioxid og skar en grimmasse, der udpenslede, uden den mindste fejl, hvordan han havde haft det.
"så sagde min mor, at da hun var barn, sagde hendes mor, at man bare skulle fløjte Kenya's nationalmelodi."
"Virker det?" spurgte Poul med et ansigt der udtrykte tvivl.
"Ja ja! Men jeg har aldrig hørt Kenya's nationalmelodi før... Men jeg tror den lyder sådan her."


Så gik de, med raske skridt, sammen gennem skoven og fløjtede begge Kenya's nationalmelodi. Det lød som noget værre rod, for ingen af dem havde hørt Kenya's nationalmelodi før. Pludselig faldt Poul ned af en skråning. Svovldioxid stod med åben mund, og så på Poul der trillede ned af skråningen. Svovldioxid kom ham til undsætning.


"Poul! Er du OK?" nærmest råbte Svovldioxid.
"Ja, jeg er helt OK, men Svovldioxid... Du har jo flækket dit knæ?"


De kiggede mistroisk på hinanden, og valgte at tage hjemad. Svovldioxids flækkede knæ valgte de at ignorere.  

onsdag den 10. august 2011

En god dynge pladder.

Man kan vist godt sige at jeg er lidt fimset med min blog for jeg vil så gerne have at den ser rigtig flot ud. Det er svært for mig, for jeg er aldrig helt tilfreds, og så begynder jeg altid at tænke: "Hvad har du gang i Thomas, det er jo ligemeget." - og det kan godt være at det er ligemeget, men det må jo alligevel godt se flot ud. Ik' sandt?

Mine forældre læser denne blog, og de siger at det er noget fis, at der er noget jeg ikke kan ændre lige nu fordi jeg ikke er voksen nok. De siger: "Thomas det er da noget pjat." 
Ja, det er det nok. Men det er hele den her blog! Jeg mener.. Jeg skriver historier om en dreng og hans fantasiven! 
Med det sagt, så er mine forældre helt fantastiske. No questioning that.*

Nu har jeg fået min blog til at skrive mit navn ude i siden. Flot ikke? Jeg synes det er flot. 
Enkelt og flot. 

Der har gået rygter, der er blevet digtet myter, der er skrevet bøger.. Nej, det var "too far". 
Lad os bare sige, at det siges, at jeg har set Sex And The City. Og så sandt som det er sagt. Hvorfor? Spørger man mig måske. Det ved jeg ikke.

Jeg var i Løkken for nogle dage siden med Forældre, Mormor og Anders. Vi var på stranden og det var hyggeligt!
Senere skulle vi så spise, og det var også mægtigt. Så spurgte jeg min moder om jeg måtte smage hendes øl, for tro det eller ej; jeg aldrig smagt øl. Jeg synes det smagte forfærdeligt. Jeg har sat mig det mål at jeg ikke vil drikke alkohol før jeg bliver 18 år. Jeg tror aldrig jeg bliver en "øl-mand" eller en "vin-mand", hvis jeg skulle give et ærligt bud på hvilken slags mand jeg bliver, så tror jeg at jeg bliver en "drink-mand". Ligesom JD fra Scrubs, hvis nogen ved hvad det er. 

Jeg havde sat mig for at skrive, at hvis nogen vil snakke med mig om min holdning til at drikke sig fuld, så vil jeg rigtig gerne! Hvis man ikke har lyst til at læse alt muligt pladder om hvad jeg synes, så bare scroll forbi indtil skrifttypen bliver normal igen.

Alkohol er fint, og jeg har ikke lyst til at forbyde nogen det. Men jeg synes det er direkte dumt at drikke sig fuld. Dumt. Haters gonna hate. Det er ikke svært for mig at have en mening om det her. Jeg har aldrig været fuld. Ja, jeg har faktisk aldrig rigtigt drukket alkohol. Jeg har smagt det. Min mors øl, og jeg har også smagt champagne, ved begge situationer lavede jeg: "uf-uf-uf-hvorfor-søren-smagte-jeg-det?"-ansigtet. 
"Nu forsvarer du bare dig selv Thomas."
Ja! Det gør jeg. For jeg synes ikke at jeg har drukket alkohol. 
Det med at blive fuld synes jeg er dumt pga. at man mister sine hæmninger. 
"Det er jo det der er fedt!"
Ikke en skid. At miste sine hæmninger i en tilstand hvor mand ikke er i stand til at vurdere situationer er, som sagt tidligere, direkte dumt. Synes jeg. 
"Hvor er du kedelig."
Hvis man synes at jeg er kedelig fordi jeg ikke drikker mig fuld, så kender man mig ikke. Undskyld. Jeg er sjov. 
Jeg har måske været til.. 3 fester i mit liv, hvor jeg er blevet fortalt: "Drikker du ikke? Heller ikke engang til fester? Orh, hvor nice! Det respekterer jeg!"
Jamen så respekter dog dig selv! Det har jeg før skrevet i en facebook opdatering, og fik nogle "synes godt om", fra personer der aftenen før havde råbt: "Hey! Hvor er min Gajol?!" 
Det giver meget lidt mening for mig.
Jeg kunne skrive mere men det vil jeg ikke. 

Undskyld. Jeg burde skrive mere siden jeg sagde at man bare kunne scrolle ned til når skrifttypen blev normal igen. Men jeg er lige tom for tanker indtil videre. Excusez-moi.

Fred.

mandag den 8. august 2011

Har jeg ikke set det afsnit før?

Jo Thomas. Du har set det afsnit før. Ligemeget hvilken serie, for jeg har efterhånden set alle de serier der kan være. Nej, jeg har faktisk ikke set alle serier, dog har jeg formået at se alle de afsnit der tilfældigvis bliver vist. Alle dem jeg ikke har set bliver aldrig vist. Dette er meget mystisk for mig. 


Der er mange ting der er mystiske for mig. At jeg ikke kan få mig selv til at spise de grøntsager der bliver serveret. Det forekommer mig mystisk. Men sådan er jeg. Indtil videre. For jeg vil ikke sige at jeg ikke kan forandre mig, for det tror jeg godt jeg kan. Men der er nogle ting hvor jeg endnu ikke kan ændre mig, for det er jeg ikke gammel nok til. 


At blive voksen. Det er jeg da bare bestemt ikke klar til. Om et år bliver jeg 18. Så skal jeg til at tage stilling til hvem jeg skal stemme på. Jeg skal måske til at køre bil. Var det ikke 2 dage siden jeg gik i 3. klasse? Sådan føles det i hvert fald. Det kan godt være jeg virker moden og overskudsagtig. Ooooh, what you don't know. 


Fred.

onsdag den 3. august 2011

Klokken er lidt i... Lad mig lige se en gang... Lort.

Jæs. Så ligger jeg her i min seng efter en dag med fødselsdagsfejring af undertegnede. Det var smadder hyggeligt. 
Min fætter Sixten, er for vild til spil. Bare spil i det hele taget. Han nakker hans bror, min bror og jeg i Call of Duty, og ikke engang Super Munchkin kan han tabe. En dygtig fætter er han.
Jeg er blevet klippet meget korthåret. Det er kort. 
Jeg har gjort mig usædvanligt mange tanker om hvordan mine næste år kommer til at forløbe sig, derved ikke sagt at jeg er kommet med en rapport om hvordan det kommer til at gå.. For det ved jeg ikke. 
Måske tænker jeg faktisk ikke meget mere over tingene end alle andre teenagere gør. Men anyhows*, så tror jeg at det er sundt at have en blog om sine tanker. Det gør det måske lettere for andre at forstå mig. Tror jeg. For jeg er ikke helt nem at gennemskue. Tror jeg. 
Jeg tror så meget. Jeg tror på Gud. 
Jeg tror at jeg, når jeg er færdig med at skrive dette indlæg, vil lægge et link ud på facebook. Ja. 
Mange ting sker når man sover.

Poul og Svovldioxid.

enjoy,


...Poul sad på bænken bag stakittet og skulede på hunden der blev ved med at gø derovre i den anden have. Han kunne se den. Så kom Svovldioxid og satte sig ved siden af ham. 
"Den larmer ret meget." sagde Svovldioxid. 
"Ja, og det er rigtig træls."
"Gid du havde råd til sådan en fjernbetjening til alt, hva?"
"Kan man få sådan en fjernbetjening til alt?" spurgte Poul, og gav  endnu et sæt ud af de mange, som han fik hver gang hunden begyndte på en sætning. 
"Ja! Min Onkel Louise sælger dem."
"Louise? Er det ikke et pigenavn?"
"Han er fransk."
"Nå... Derfor."
...
...
...
...
...
"Ja..."


Så glemte de to drenge alt om hunden, og gik indenfor og drak en liter mælk. 












*anyhows er vist nok ikke et rigtigt ord.