Tjoo, det kan jeg nok ikke modsige. Det er lang tid siden, og det er der en grund til. Jeg har simpelthen ikke kunne tage mig sammen. Sådan er det ofte. Jeg tænker: "Så Thomas. Nu skal du igang igen; op på hesten!" og så sker der det mærkværdige at jeg tænder for dummekassen og ser ligegyldige programmer på den lysende HD skærm. Det er lige før, at jeg kan opsummere min dovenskab således. Skræmmende. Jeg lover mig selv mange ting og, som oftest sker det ikke. Det er lidt noget lort.
Gi' en hånd til Poul og Svovldioxid
*applaus*
...Poul havde det ekstra godt den dag. Han havde fået det helt rigtige ben ud af sengen, og havde ikke drømt om andet end flødeisbjerge og karamelfloder. "Nøj, hvor har jeg det godt i dag!" sagde han højt i sit hoved. Mens Poul gik en tur i hans yndlings skov, hørte han en lavmælt fløjten hinsides de massive trærødder. Det var Svovldioxid der fløjtede.
"Hej Svovldioxid!" kaldte Poul.
"Phy, phyy, phyy, phyy, phy, phyyyyy!"
"Hvad fløjter du?"
"Kenya's nationalmelodi."
"Sejt!..."
"Da jeg vågnede i morges havde jeg vildt ondt i maven," sagde Svovldioxid og skar en grimmasse, der udpenslede, uden den mindste fejl, hvordan han havde haft det.
"så sagde min mor, at da hun var barn, sagde hendes mor, at man bare skulle fløjte Kenya's nationalmelodi."
"Virker det?" spurgte Poul med et ansigt der udtrykte tvivl.
"Ja ja! Men jeg har aldrig hørt Kenya's nationalmelodi før... Men jeg tror den lyder sådan her."
Så gik de, med raske skridt, sammen gennem skoven og fløjtede begge Kenya's nationalmelodi. Det lød som noget værre rod, for ingen af dem havde hørt Kenya's nationalmelodi før. Pludselig faldt Poul ned af en skråning. Svovldioxid stod med åben mund, og så på Poul der trillede ned af skråningen. Svovldioxid kom ham til undsætning.
"Poul! Er du OK?" nærmest råbte Svovldioxid.
"Ja, jeg er helt OK, men Svovldioxid... Du har jo flækket dit knæ?"
De kiggede mistroisk på hinanden, og valgte at tage hjemad. Svovldioxids flækkede knæ valgte de at ignorere.
"Hej Svovldioxid!" kaldte Poul.
"Phy, phyy, phyy, phyy, phy, phyyyyy!"
"Hvad fløjter du?"
"Kenya's nationalmelodi."
"Sejt!..."
"Da jeg vågnede i morges havde jeg vildt ondt i maven," sagde Svovldioxid og skar en grimmasse, der udpenslede, uden den mindste fejl, hvordan han havde haft det.
"så sagde min mor, at da hun var barn, sagde hendes mor, at man bare skulle fløjte Kenya's nationalmelodi."
"Virker det?" spurgte Poul med et ansigt der udtrykte tvivl.
"Ja ja! Men jeg har aldrig hørt Kenya's nationalmelodi før... Men jeg tror den lyder sådan her."
Så gik de, med raske skridt, sammen gennem skoven og fløjtede begge Kenya's nationalmelodi. Det lød som noget værre rod, for ingen af dem havde hørt Kenya's nationalmelodi før. Pludselig faldt Poul ned af en skråning. Svovldioxid stod med åben mund, og så på Poul der trillede ned af skråningen. Svovldioxid kom ham til undsætning.
"Poul! Er du OK?" nærmest råbte Svovldioxid.
"Ja, jeg er helt OK, men Svovldioxid... Du har jo flækket dit knæ?"
De kiggede mistroisk på hinanden, og valgte at tage hjemad. Svovldioxids flækkede knæ valgte de at ignorere.
0 kommentarer:
Send en kommentar