Ja, det er onsdag i dag, og jeg burde have gjort min.. Totalt, overfede, kæmpenice, prestigefyldte og lyseblå mountainbike i stand. Det har jeg ikke gjort. For det regner. Og det virker dumt hvis jeg spuler den, tørrer den af, og så regner det. Fordi så virker, det at tørre min cykel af, meningsløst. For det regner.
Så i stedet for har jeg i dag kigget en hel masse på hvad jeg skal medbringe til Skovbo Efterskole. Der er en masse. F.eks. så må jeg gerne tage en elkedel og en kaffemaskine med. Det kommer jeg ikke til at tage med. Jeg må desværre ikke tage kæledyr med. Det er en skam. For hvis man måtte, så havde jeg med garanti skaffet mig en kælelama. Så kunne den stå og græsse et sted. Meget godt.
Her får I Poul og Svovldioxid,
enjoy!
..Poul og Svovldioxid var i flyveren på vej hjem fra New Zealand, og pludselig kiggede Svovldioxid ud af vinduet, og sagde lynhurtigt: "Se! En ørn!". Poul lænede sig instinktivt ind over Svovldioxid for at se denne "ørn".
Lige i det sekund hvor Poul opdager at der ikke er nogen ørn overhoved, så mærker han en våd følelse i venstre øre. Svovldioxid trak sin "wet willie" til sig og udbrød i latter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar