Men Poul? Hvor ku' du?

Det er lørdag, og jeg sidder i min seng og prøver at gøre klar til eksamen. Det er sværere end de voksne siger. Altså at komme i gang, så nu sidder jeg med en tanke der bobler i mit hoved, og den tanke "is dying to get out". Det er faktisk Poul og Svovldioxid.


Enjoy


.. Poul gik glad og tilpas i det formidable vejr det nu engang var. Han prustede en melodi som han havde hørt en bi summe. Han prustede fordi han ikke kunne fløjte.
"Jeg gider ikke prøve at fløjte mere," havde Poul sagt til sig selv for nogle uger siden.
"så jeg vil meget hellere pruste. Det er jeg god til."
Poul gik og gik og gik, lige indtil han gik ind i et træ, som mærkværdigt nok stod lodret op i luften lige i midten af fortovet. 
"Hej Poul" sagde Svovldioxid.
"Hej Svovldioxid. Det er et stort træ hva'?"
"Synes du?"
"Vent lige." Poul løftede sin hage i en eftertænksom bevægelse.
"Ja, det synes jeg." sagde han så.
"Høj karse." svarede Svovldioxid.
Poul undrede sig slet ikke over hvorfor søren Svovldioxid sagde "Høj karse" for Poul havde før været hjemme hos Svovldioxid og der havde han hørt Svovldioxids mor sige det 7 gange i træk. 
"Vi ses Poul!"
Poul stod stille og sagde,
"Jep jep!"
Først da solen ikke mere kunne skimtes i horisonten, efterlod Poul det store træ i midten af fortovet og gik hjem.