onsdag den 3. august 2011

Klokken er lidt i... Lad mig lige se en gang... Lort.

Jæs. Så ligger jeg her i min seng efter en dag med fødselsdagsfejring af undertegnede. Det var smadder hyggeligt. 
Min fætter Sixten, er for vild til spil. Bare spil i det hele taget. Han nakker hans bror, min bror og jeg i Call of Duty, og ikke engang Super Munchkin kan han tabe. En dygtig fætter er han.
Jeg er blevet klippet meget korthåret. Det er kort. 
Jeg har gjort mig usædvanligt mange tanker om hvordan mine næste år kommer til at forløbe sig, derved ikke sagt at jeg er kommet med en rapport om hvordan det kommer til at gå.. For det ved jeg ikke. 
Måske tænker jeg faktisk ikke meget mere over tingene end alle andre teenagere gør. Men anyhows*, så tror jeg at det er sundt at have en blog om sine tanker. Det gør det måske lettere for andre at forstå mig. Tror jeg. For jeg er ikke helt nem at gennemskue. Tror jeg. 
Jeg tror så meget. Jeg tror på Gud. 
Jeg tror at jeg, når jeg er færdig med at skrive dette indlæg, vil lægge et link ud på facebook. Ja. 
Mange ting sker når man sover.

Poul og Svovldioxid.

enjoy,


...Poul sad på bænken bag stakittet og skulede på hunden der blev ved med at gø derovre i den anden have. Han kunne se den. Så kom Svovldioxid og satte sig ved siden af ham. 
"Den larmer ret meget." sagde Svovldioxid. 
"Ja, og det er rigtig træls."
"Gid du havde råd til sådan en fjernbetjening til alt, hva?"
"Kan man få sådan en fjernbetjening til alt?" spurgte Poul, og gav  endnu et sæt ud af de mange, som han fik hver gang hunden begyndte på en sætning. 
"Ja! Min Onkel Louise sælger dem."
"Louise? Er det ikke et pigenavn?"
"Han er fransk."
"Nå... Derfor."
...
...
...
...
...
"Ja..."


Så glemte de to drenge alt om hunden, og gik indenfor og drak en liter mælk. 












*anyhows er vist nok ikke et rigtigt ord.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar